top of page

Cykling

Landevej, Indoor-bike og MTB

 

Landevejscykling

I sommerperioden fra start maj til slut september cykler vi hver weekend. Det kan være intervaltræning, hvor der bliver kørt all out, men der bliver kørt på rundstrækninger så alle kan være med og der bliver samlet op efter hvert interval. Når der bliver kørt langt, bliver vi delt op i grupper, som svarer til det tempo rytterne kan køre i. Derudover bliver der på vores Facebook side aftalt mange fællesture i løbet af ugen.

 

Indoor-bike

Fra 25. oktober 2021 til slut Marts 2022 kører vi på de fedeste Tomahawk indoorbikes hos ForeverFit i Helsingør. Vi træner hver mandag og onsdag fra kl. 18:45 - 20:15. Programmet er tribaseret træning, men ind i mellem ”kører” vi en tur op ad Alp d’Huez. Der bliver løbende kørt watt test, så man har en god ide om, hvor man er i træningen. Man vælger selv om man vil køre en eller to timer.

​

MTB

I vinterperioden bliver der kørt MTB hver lørdag kl. 0900, hvor vi starter med balanceøvelser og teknik så som forhjulsløft, baghjulsløft, hop, drop m.m. Derefter kører vi på det blå spor, hvor vi øver teknikker. Alle kan være med, da der hele tiden bliver samlet op. Vi kører et par timer, men man er også velkommen til at ”stå af” når man vil. Derudover bliver der aftalt fællesture på vores Facebook side, hvor alle er velkommen.

bottom of page